Forslaget til konkurrencen om 7 nye bypladser i bydelen Ørestad Syd på Amager, er opbygget omkring en række identitetsgivende elementer, der hver især skaber bydelen Ørestad Syd som en række karakteristiske og dynamiske byrum i en unik balance mellem den særlige geografiske position, naturens rytme og ro og det evigt vågne urbane liv.

Idag må enhver by og bydel definere sin egen særlige identitet for at kunne konkurrere, og den valgte identitet må samtidig kunne justeres med tiden og tilegnes byens markedssegment. Ørestad Syds identitet, er opbygget i glidningen mellem byrymmet, landskabet og de uformelle programmer skaber her den nye bys rum, som et helt særegent potentiale for Ørestad Syd.
Ørestaden, som vi ser den idag, har en forholdsvis kort historie i et urbant perspektiv. Udviklingen og planlægningen der er foregået over de sidste 10-20 år, har dog været i støbeskeen i årtier forinden. Med den nye by på Amager Fælled har man ønsket at skabe en ’tabula rasa’ situation, der ikke bygger på en historisk urbanistisk kontekst, ej heller ligger sig op ad den eksisterende by i et arkitektonisk udviklingsmæssigt perspektiv. Man har snarere søgt at kigge mod fælleden og herved at skabe en ny type by med en særlig forbindelse mellem naturen og byen, om ikke i selve byrummet, så som en understregelse af den kant den støder op til, her bliver den nye by til.
Projektet etablerer pladsrummene omkring en sløjfe der binder byrummene og deres aktiviteter; ’programstimuleringer’ sammen. I et felt mellem rumlige, sanselige og programmatiske virkemidler udvikles de nye pladsrum i en lang karakteristisk fortælling. Programstimuleringerne er sammensætninger og kombinationer af aktiviteter i pladsrummene og baserer sig på inspiration fra sociale og kulturelle forhold, med et fokus på muligheden for at ’timeshare’ pladsarealerne.
Projektet er opbygget omkring en række identitetsgivende elementer, der hver især skaber bydelen Ørestad Syd som en række karakteristiske og dynamiske byrum i en unik balance mellem den særlige geografiske position, naturens rytme og ro og det evigt vågne urbane liv.

Rummenes materialitet vægter forholdsvis billige og holdbare materialer, visuelle materialer med en stor sanselig virkning og gode fysiske egenskaber. Denne disponering frigiver plads til et særligt fokus på belysning og terrænbearbejdning i den økonomiske ramme. Pladsernes let bearbejdede terræn skaber rummelige oplevelser med varierede opholdsmuligheder, særlige udsyn og sanseligheder. Urbane byrum med landskabet inde i byen.